Boganmeldelse: Coaching i praksis
For den erfarne og engagerede coach er dette ikke et problem, men for nybegynderen og den kun lidt rutinerede coach såvel som for den rutinerede, men uinspirerede coach, er det vigtigt at kunne få fat i en inspirerende fagbog. At have adgang til en værktøjskasse, der indeholder gennemprøvede og klargjorte redskaber, som i dette tilfælde skal føre videre ad coachingens vej. Omdrejningspunktet for coachen er at skabe en igangsættelse, som for fokuspersonen medfører en mental bevægelsesproces, hvor refleksioner udfolder sig med muligheden for at ende i en konkret form eller afprøvning.
Den varme anbefaling af bogen gør indtryk. Samtidig er der en stemme i baghovedet, der taler om, at selv om man har adgang til så mange gode værktøjer, som denne bog klart tilbyder, og selv om man kan læse om de mange cases og refleksionerne over forløbet, kan det ikke være alle, der er lige velegnede som coaches. Det kommer Birgitte Jepsen også ind på, idet hun opstiller en liste over, hvad en fokusperson kan forvente af sin coach. Og den kan jo så anvendes som en form for tjekliste, når man er i færd med at engagere sig i et coachforløb som fokusperson – eller modtage undervisning med henblik på selv at kunne fungere som coach.
De nødvendige evner for en coach
En fokusperson kan af sin coach forvente, at denne evner at
• skabe tillid og tryghed
• udvise indfølings- og indlevelsesevne
• give udtryk for støtte og opbakning
• kunne anvende forskellige lyttedimensioner og – niveauer
• være tålmodig
• anvende de mangfoldige kommunikative teknikker
• have selvindsigt
• være opmærksom
• have en god hukommelse
• give konstruktiv feedback
• være til stede såvel på indholdsplan som på form- og følelsesplan
• være bevidst
• anvende teknikker og modeller til udvikling, udforskning og udfordring af
fokuspersonens situation og holdninger
• være klar og tydelig i egen kommunikation
• træde i karakter som coach.
Til denne meget udførlige liste over de nødvendige egenskaber en coach skal besidde, kan man vel tilføje, at det skal være en naturlig del af personligheden, således at det er mennesket og ikke de tillærte teknikker, der har overtaget. I menneskelige sammenhænge skal man undertiden kunne handle på tværs af – og modsat de teknikker, man har terpet. Helt banalt: Det er ikke altid, man skal gøre opmærksom på sin gode hukommelse eller slavisk holde sig til rækkefølgen i spørgsmål og svar.
Endvidere er der metoder, som fx JOHARI-vinduet, som kræver en mere dybtgående uddannelse og indsigt end alle de, der fungerer som coaches er i besiddelse af. Men listen viser tydeligt, at forfatteren er helt på det rene med de store personlige egenskaber, det reelt kræver at fungere som seriøs coach.
Derfor er coaching vigtig – ifølge forfatteren
I en form for programerklæring skriver forfatteren bl.a.: ’Kravene til det enkelte menneske er øget voldsomt. Der er mange forventninger at leve op til og ikke mindst dem, vi stiller til os selv. Det gælder både i jobbet og i vores private liv. Udviklingen i erhvervslivet er ikke længere et produkt af lederens suveræne faglige ekspertise, men betinger sig i højere grad af både lederens og medarbejdernes ressourcer, engagement og faglige og personlige indsats. - - - Den coachende kommunikation (er) blevet en form og en metode, som i højere grad anvendes til at understøtte og udvikle andre kompetencer end de faglige. Coachingens fremmarch kan også ses i det lys, at vi efter i mange år at have koncentreret os om at udvikle teknologi nu er nået så langt, at mennesket atter er blevet interessant. Vi giver i dag mere udtryk for, at vi har behov for at blive set og mødt som individer med de ønsker, drømme og værdier, vi hver især har’.
Og denne holdning uddybes yderligere i teksten. Det lyder jo godt og rigtigt. Det er omtrent den samme holdning, der bliver givet udtryk for i en lang række andre mere eller mindre akademiske og praktiske forslag om andre metoder til personlig udvikling.
Og det er jo rigtigt, at mennesker sætter pris på at blive opfattet som en unik personlighed. Om lederne – de bedste af dem – ikke har indset dette i ’mange år’ - må det være tilladt at tvivle på.
Coaching – viden om anvendelse af metoder og tankegang – vil givet være en styrke i en leders handlingsalternativer. Man skal imidlertid nok være varsom med at tro, at det kan erstatte reel ledelse, der også er baseret på faglighed og klassiske lederegenskaber. Man kan ikke altid som leder forsøge at lade medarbejderen selv finde frem til svar og løsninger. Det siges, at coaching skaber udvikling, øget ansvarlighed, trivsel og resultater, at det er en måde at være på – ikke en rolle, man påtager sig.
Den måde at være på kan ikke erstatte en manglende respekt for faglig dygtighed og en række andre personlige egenskaber som fx evnen til at tage og fastholde beslutninger på et oplyst grundlag.
Der er tegn på, at nogle medarbejdere bliver ’afhængige’ af at blive coachet og bruger uforholdsvis megen tid på kontakt med ’coachen’, hvem det så end er. Ikke mindst fordi, som Birgitte Jepsen fremhæver, coaching indeholder og afsluttes med løft, et begejstret udsagn om fokuspersonens indsats. Det skal dog medgives, at forfatteren selv nævner, at dette løft skal være i ’passende mængde’. Nogle bliver imidlertid afhængige af disse løft og føler, at der er noget galt, hvis de ikke får den i en stadig strøm – og reagerer uhensigtsmæssigt.
Men sikkert er det, at medarbejderne reelt ønsker både selvstændighed, vejledning og ægte ledelse. Med denne bog kan læserne få en grundig indsigt i tankegangen bag coaching, metoder og midler til intelligent brug – og kan danne sig en opfattelse af i hvilket omfang, det er brugbart i deres situation.
Om bogens forfatter
Birgitte Jepsen er uddannet folkeskolelærer, 1982 og cand.pæd.psych., 1992. Hun har endvidere en vejlederuddannelse for erhvervsskolelærere, hvor hun tillige var ansat som underviser i 14 år. I den ansættelse fungerede Birgitte Jepsen som vejleder for både eleverne og de ansatte på erhvervsskolerne. Desuden uddannede hun sig gennem en kursusrække som supervisor og senere fuldførte Birgitte Jepsen en NLP-terapeutuddannelse.
Psykologuddannelsen medførte en række opgaver som konsulent for virksomheder – og det førte så igen til, at Birgitte Jepsen i 1994 blev selvstændig og etablerede Coaching- og Stressinstituttet Axept A/S.
Boganmeldelse fra Faglig selskab for sundhedsplejersker
Boganmeldelse: Coaching i praksis
Forfatter: Birgitte Jepsen
Sidetal: 268 sider
Udgivet: 2008
Forlag: Academica
ISBN: 9788776757168
Pris ved udgivelse: kr.
Coaching i praksis er en fornøjelse at læse fra start til slut. Birgitte Jepsen guider læseren gennem en teoretisk og praktisk indføring til coach verdenen, fint fulgt op af praksis nære cases fra den virkelige verden samtidig med at læseren får en velassorteret værktøjskasse i hånden med alt til faget hørende.
Birgitte Jepsen skriver i begyndelsen af bogen, at kravet til det enkelte menneske er steget voldsomt og der er mange forventninger at leve op til, ikke mindst til os selv. Dette både i privat livet som på job. Birgitte skriver, at den coachende kommunikation efterhånden er blevet en form eller en metode, som kan anvendes til at understøtte og udvikle andre kompetencer end de faglige. Vi har på arbejdsmarkedet satset på det tekniske og nu er mennesket i sig selv igen blevet interessant. Vi har brug for at blive mødt som de mennesker vi er.
Birgitte Jepsen`s holdning til coachbegrebet løber som en rød tråd gennem hele bogen, hvor hun veksler mellem den teoretiske baggrund for coaching, praktiske eksempler fra coachverdenen samt præsenterer en værktøjskasse med adgang til alle de spændende coach værktøjer, der kan anvendes i coaching.
Bogen er skrevet i et herligt sprog, den ene side tager den anden og man sidder som læser og glæder sig over hvordan teksten er formuleret så ordene giver mening og indholdet bliver overførbart til egen hverdag.
Værktøjskassen er parat, fuld af spændende coach metoder indenfor kommunikation og praksis. Nogle metoder nemme at bruge, selv for den ikke uddannede coach andre metoder kræver en dybere indsigt i coach begrebet.
Bogen kan anbefales til alle. Til dem som vil introduceres til coaching uden for kendskab og til den uddannede coach , som gerne vil opfriske metoder og få nye ideer i arbejdet som coach . Bogen et godt opslagsværk, hvor man på kort tid kan få overblik over coachmetoder, skemaer og eksempler.
Boganmeldelse: Coaching i praksis af Birgitte Jepsen
Den enkelte er i centrum – sådan er det, og sådan har det allerede været længe. Alt handler om ’mig’, og hvordan ’jeg’ klarer den på jobbet, i parforholdet, som forældre, som person, som… Den ekstreme jeg-centrering, vores tid og kultur er så præget af, er nok også én af grundene til, at coaching – især personlig coaching – er blevet så omsiggribende. Man kan stort set ikke møde nogen, der ikke er blevet eller bliver coachet for at klare sig bedre – eller bare komme til klarhed over sig selv, sine værdier, ønsker og mål.
Coaching er imidlertid ikke noget nyt – det har ikke altid heddet coaching, men det har eksisteret altid. Coaching handler dybest set om, at man får et andet blik på sig selv for derigennem at se sig selv på en anden måde. Man bliver udfordret på sine forestillede antagelser for på den måde at ’se sig selv’. Når det er nødvendig med coaching for at se sig selv, hænger det sammen med, at vi er rigtig gode til at forstå os selv gennem antagelser, der bliver dogmer, selvom de aldrig er blevet undersøgt og bekræftet. Vores selvbillede bliver dannet i socialiseringen, men vi fortolker altid, hvad vi oplever, og det er denne fortolkning (bevidst som ubevidst), der er med til at give os et billede af os selv.
Dette selvbillede er imidlertid ikke ’sandheden’ om den enkelte, men kan i høj grad være et billede, der blokerer for den enkeltes muligheder, evner og så videre. At få selvbilledet til at krakelere i trygge omgivelser er, hvad man kan bruge en coach til. Det er imidlertid vigtigt, at en coach ved, hvad hun har med at gøre, da det kan være temmelig omkostningsfuldt at rokke ved faste selv-forestillinger. Selvbilleder har jo først og fremmest en stabiliserende funktion. Jeg holder sammen på mig selv gennem de forestillinger, jeg gør om mig selv. Hvis jeg ikke havde netop de forestillinger, så var jeg jo en anden – og det er ikke rart at tænke på eller komme ud for.
Birgitte Jepsen har skrevet en bog om Coaching i praksis, som også er bogens titel. Bogen er en udmærket introduktion til coaching og samtidig en sober manual til en række værktøjer og konkrete handlingsanvisninger for coaches.
Jepsen beskriver sin egen coachpraksis – som hun i øvrigt også uddanner coaches ud fra – som en metode i otte trin, hvoraf den egentlige coaching foregår i de fire, som består af Dialog, Udvidelse, Konkretisering og Afslutning – deraf navnet DUKA-modellen. Selvom Jepsen har givet modellen et specielt navn, er det en lang række traditionelle værktøjer, der ligger i udfyldelsen af modellen. Fordelen ved Jepsens model er snarere end nytænkende, at den systematisere den praksis, der ligger i coaching.
Det absolut vigtigste i en coaching er kommunikationen mellem fokuspersonen (som det hedder hos Jepsen) og coachen. Det er coachens evne til at få fokuspersonen til at se sig selv i konkrete situationer, der kan få fokuspersonen til at gøre ting anderledes og dermed tage mere kontrol over sit liv.
I coachingen, som den beskrives af Jepsen, bliver det centralt, at coaching ikke er bagudrettet terapi, men fremadrettet coaching. Der er mere tale om hjælp til selvhjælp end behandling. Derfor arbejdes der også meget med ønske-situationer. ’Hvor ska’ vi hen, du?’ er det afgørende spørgsmål. Hvis du er, hvor du skal være og har det godt med det, så har du ikke brug for coaching, men hvis du bevidst eller ubevidst er utilfreds med din egen situation, kan det være, du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad du konkret er utilfreds med, og hvad du kan gøre ved det.
Coachen kan ikke gøre noget for fokuspersonen, som fokuspersonen ikke selv kan. Det er altså fokuspersonens egne styrker – og begrænsninger – der skal frem i lyset hos fokuspersonen selv. Det er især gennem de mange praktiske eksempler, at Coaching i praksis har sin styrke. Jepsen viser, hvad hun selv har gjort i konkrete situationer, og det kan man så lære meget af. Jeg blev eksempelvis overrasket over hendes brug af matching og mismatching i ordvalg, intonation, kropsholdning osv. Det er meget simpelt – og alle bruger det i en vis udstrækning – at hvis man gerne vil etablere tillid, så kan man vinde meget ved at ’spejle’ den anden i kropsholdningen eller lignende. Hvis man gerne vil have den anden til at tænke anderledes, kan man tilsvarende bruge mismatching. At bruge denne teknik bevidst og målrettet er fint at få med.
Og der er mange tilsvarende teknikker og konkrete anvisninger i bogen, som kan anbefales alle, der arbejder som træner i den ene eller anden forstand. Dette gælder ikke mindst vejledere på uddannelsessteder, som hele tiden fungerer som coaches, men måske ikke altid er klar over, hvad de udsætter de studerende for. Hjælper vejlederen den studerende til at afklare styrker og svagheder – og hjælper vejlederen den studerende til virkeligt at bruge de evner, den studerende har? Det er der nok mange studerende, der har et bud på. Og de kan så anbefale Birgitte Jepsens bog, hvis de ikke kommer fra vejledningen med øget selvtillid og mere tro på egne valg.
Bog anmeldelse : Coaching i praksis
Forfatter: Birgitte Jepsen
Forlag: Academia, Århus 2008
Pris: 325, kr.
ISBN: 978-87-7675-716-8.
| Artikler - småt og godt |
Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb. |