Refleksion , coachuddannelse
af Kirsten Hansen
I mit professionelle liv har jeg haft brug for at kunne stille udviklende spørgsmål, at lytte mig frem til andre menneskers behov, at styrke andre menneskers ønsker og at kunne vise respekt for løsninger, der ligger langt fra min egen tænkemåde. Det var mit håb, da jeg valgte uddannelsen, at jeg gennem den kunne styrke disse kompetencer, så jeg kunne blive en god coach og en person med en coachende adfærd både professionelt og privat.
Min udvikling under uddannelsen kan på en måde sammenlignes med min køreskole ved 18 års alderen. Dengang havde jeg trænet på forskellig måde før uddannelsen og kunne faktisk en del med gear, kobling og speeder, da jeg startede undervisningen. Køretimerne gik rigtig godt i starten, flere og flere emner blev koblet på, men på et tidspunkt lagde udviklingen sig på et plateau, og det var frustrerende, at det ikke gik fremad med færdighederne.
Helt fra starten af coachuddannelsen har jeg nydt de mange værktøjer og modeller, som jeg på én og samme tid har oplevet som enkle, forståelige og meget virkningsfulde. Materialet har været lige til at gå til, så der har været mulighed for succeer ind imellem selv på de første moduler.
Det har været fascinerende at møde engagerede, inspirerende og meget kompetente undervisere i et åbent, professionelt og varmt miljø.
Plateauet - som i køreskolen - har været meget tydelig i min udvikling som coach. De mange værktøjer, muligheder og meget forskellige indfaldsvinkler har hele vejen gjort uddannelsen utrolig spændende for mig. Og overblikket har samtidig i perioder mildest talt lagt sig på et plateau!
På grund af blandt andet krav om træning både i og uden for modulerne er gassen dog aldrig helt gået af udviklingsballonen.
Den anerkendende dialogform og den systemiske tilgang i uddannelsen matcher det kristne menneskesyn, som er en afgørende værdi for mig, nemlig at møde mennesker med respekt, accept, tillid og omsorg. Den pragmatiske uddannelse, hvor det bedste fra teorierne inden for psykologi og kommunikation er vægtet, har givet mig indsigt i, hvad der ligger til grund for dens fantastiske virkning: at mennesker vokser, motiveres og bliver bevidste og ansvarlige gennem ejerskabet til egne løsninger. Dét har været meget motiverende gennem hele uddannelsen!
Min coachstil er præget af at jeg vil sikre en lys og imødekommende ydre ramme, tryghed og klarhed omkring den enkelte coachsession i erkendelse af, at mange umiddelbart ikke helt fornemmer, hvad det går ud på og hvad de kan få ud af det.
Tidligt i uddannelsen var jeg meget bundet til DUKA modellen, men jeg har på det sidste fået mere og mere glæde af at supplere med modellen FISPOKARL, der for mig er meget overskuelig at følge. Jeg er efterhånden blevet god til at anvende lyttenivauerne og at veksle mellem de forskellige spørgedimensioner, hvor hypotetiske og konfronterende spørgsmål falder mig let at anvende.
Jeg er meget opmærksom på kontekstbegrebet og jeg har god erfaring med at anvende Speech Act, der ofte åbner overraskende perspektiver, ligesom LØFT og mapping fremmer refleksion og afklaring. Goal Grid, genbrugsmetoden og forskellige skemaer virker også meget anvendelige for nogle af mine fokuspersoner.
Jeg anvender ofte positionering og den kognitive trekant, som jeg oplever skaber mange ”aha”-oplevelser. Kreativ coaching med anvendelse af kort og fotos er blevet en øjenåbner for mig. Det har samtidig hjulpet mig til aktivt at inddrage repræsentationssystemerne.
Anvendelse af SMART, Fokusmodel og intensivering danner en overskuelig ramme i min coahstil.
| Artikler - småt og godt |
Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb. |