{{ alert.message }}

Produkter i kurv: {{ count }}

Vis kurv
Video til inspiration - Axept
24215
page,page-id-24215,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,woocommerce-demo-store,ajax_updown,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
grønlinje

Video

Birgitte Jepsen præsenterer coachuddannelsen hos Axept.

Mød Charlotte fra Axept.

5 interviews om Refleksiv praksislæring

Lene Tanggaard

Mads Hermansen

Søren Pjengaard

Klaus Nielsen

Henrik Buhl

Her præsenteres medieringstrappen som et arbejdsredskab, der understøtter dit arbejde med Mediated Learning Experience.

På videoen her får du forklaret, hvordan du med udgangspunkt i SHOHR-modellen kan arbejde bevidst med menneskers læring og udvikling. Gennemgangen er både velegnet som en præsentation og en repetition af SHOHR-modellen.

Se dette videoklip, hvor Psykolog Christian Gerlach giver en neurologisk forklaring på, hvorfor børn lærer bedst, når de lærer af lyst.

Det understøtter betydningen af de 3 universelle medieringskategorier i Mediated Learning Experience: 1) Intentionalitet og gensidighed, 2) Transcendens og 3) Mening.

Brief Intro to Metacognition.

Film din undervisning og brug video i teamsamarbejdet

 

Sissel Holten

 

Mange skoler bruger video som pædagogisk redskab.

 

Hør i dette interview den norske lektor i specialpædagogik, Sissel Holten, fortælle om, hvilke potentialer der kan være ved at bruge video som redskab.

 

Sissel svarer på disse spørgsmål:

  1. Hvad er potentialet i at bruge video som redskab i den pædagogiske praksis?

  2. Hvordan kan video bruges i forbindelse med klasse- og læringsledelse?

  3. Hvilke grunde kan der være til at bruge video i teamets samarbejde?

  4. Kan man bruge video i samarbejdet med eleverne?

 

I forbindelse med inklusionsarbejdet bliver det væsentligt at kunne foretage pædagogiske analyser. Video som fælles faglig referenceramme kan være et bud på et konkret redskab til at understøtte disse indsatser og tiltag.

Tavs viden

 

Theresa Schilhab

 

Hør i dette interview Theresa Schilhab fortælle om tavs viden.

 

Hvad er tavs viden?

Hvor ’bor’ den tavse viden?

Hvorfor og hvordan er den tavse viden pædagogisk relevant?

Hvordan bruger den erfarne lærer sin tavse viden?

 

Interviewet er et væsentligt bidrag ind i en debat om fx læringsmålstyret undervisning, hvor intentionen er, at læring mest er det, som vi kan tale om og tænke om. Men hvad med alle de processer, som finder sted samtidig, men som vi ikke er bevidste om, og som også spiller en rolle og har en betydning.

Uro, dårligt sprog og dannelse

 

Professor Niels Egelund fortæller i dette interview, hvordan dannelsesbegrebet kan forstås. 

 

Han udfolder sine tanker om begreber som almen dannelse, elevens alsidige udvikling og det dannede menneske.

 

Niels Egelund kommer i interviewet med svar på blandt andet disse spørgsmål:

 

Hvad betyder dannelse?

Hvad karakteriserer den skole, som arbejder med dannelse på en god måde?

Hvad ved det dannede menneske noget om?

Den verserende debat om dannelse versus læring; hvad går den ud på?

Hvad er forholdet mellem dannelse og læringsmål?

 

 

Disse spørgsmål er centrale, fordi de vedrører selve folkeskolens formål, sådan som det især er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf: 

 

» Link til folkeskolens formål på uvm.dk

Er dannelse et folkeskolerelevant begreb?

 

I dette interview fortæller professor Per Fibæk Laursen om sit syn på dannelse og på dannelsesbegrebet.

 

 

Han kommer ind på en række centrale spørgsmål; herunder: 

 

Hvad betyder dannelse?

Er dannelse en folkeskolerelevant begreb?

Hvad går debatten om dannelse versus læring ud på?

Hvordan og hvornår arbejder man med dannelse i folkeskolen?

 

 

Disse spørgsmål er centrale, fordi de vedrører selve folkeskolens formål, sådan som det især er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf:

 

 

» Link til folkeskolens formål på uvm.dk

 

Motiver dine elever

 

Nikolaj Moltke Leth

Det er en af de allerstørste udfordringer i skolen: Hvordan motiverer man børn og unge, så de får mest muligt ud af deres skoletid?

 

Nikolaj Moltke Leth er en af landets mest erfarne fagpersoner på området.

 

I dette interview deler Nikolaj sin viden og sine erfaringer med motivationens betydning for børns læring, og hvordan man i praksis kan arbejde med det på en konkret og relevant måde.

 

Nikolaj svarer i dette interview på disse spørgsmål:

 

Hvad er motivation og hvad kendetegner den motiverede elev?

Hvad er den lærer, som kan motivere sine elever, god til?

True North Efterskole: Hvordan arbejder de med motivation?

Hvordan kan elevens adfærd være feedback om elevens motivation til læreren?

 

 

I arbejdet med inklusion og differentiering er det en daglig udfordring for mange lærere, at motivere alle elever inden for rammen af samme læringsfællesskab. Det er af stor betydning, at læreren har indsigt i, hvorfor motivation er vigtig, og hvordan man kan arbejde med motivation i hverdagen. Se interviewet og find inspiration til, hvordan du kan gøre i din praksis.

 

Se også interviewet med Jørgen Lyhne, som fortæller om forholdet mellem hjerne og kreativitet.

Forholdet mellem hjerne og kreativitet

 

Jørgen Lyhne

I dette interview sættes Jørgen Lyhne på den svære opgave, at forklare og beskrive, hvad kreativitet kan være. Vi har spurgt ham om han vil sætte denne viden i relation til viden om hjernen – og giv et bud på, hvilke sammenhænge der er mellem hjernen og kreativitet.

 

Lyhne svarer blandt andet på disse spørgsmål:

 

Hvad kan kreativitet være; Hvad er et kreativt menneske?

Hvad er forholdet mellem hjernen og kreativitet?

Kreativitetens vilkår i dagens skole?

Hvordan kan man arbejde kreativt i skolen?

 

Se interviewet her, og bliv inspireret til at arbejde med kreative læreprocesser i din egen pædagogiske praksis.

 

Se også interviewet med Kis Østergaard, som fortæller om Mediated Learning Experience (MLE). MLE er en kognitions- og neuropædagogisk tilgang, som giver konkrete bud på, hvordan arbejdet med elevernes tænkefærdigheder kan udvikles via det pædagogiske relationsarbejde.  

Aktionslæring i skolen

 

Hanne Toft

Aktionslæring som strategi til skoleudvikling er en udbredt tilgang. Tilgangen søger at udvikle skolen og de professionelles kompetencer på en og samme tid – med det for øje, at skabe bedre lærings- og deltagelsesmuligheder for eleverne.

 

 

I dette interview fortæller Hanne Toft om hendes erfaringer og om de ting, hun oplever som særlige potentialer i aktionslæring.

 

Hanne Svarer blandt andet på disse spørgsmål:

 

Hvordan kan man arbejde med aktionslæring i skolen?

Hvad er det man kan med aktionslæring, som man kun vanskeligt kan uden?

Hvornår er det særligt relevant at gøre brug af en aktionslæringstilgang?

Hvis man gerne vil i gang med aktionslæring, hvad kan man så gøre?

 

 
Se interviewet her, og bliv inspireret til, hvordan du kan arbejde med aktionslæring i din pædagogiske praksis.

 

Se også interviewet med Camilla Dyssegaard, som fortæller om inklusion og om inkluderende læringsmiljøer.

 

Hvad tænker du – ville en aktionslæringstilgang være en egnet strategi til at skabe øget inklusion i din kontekst?

Positiv psykologi i praksis

 

Mette Marie Ledertoug

Børn går i skole for at lære noget. For nogle børn går det godt med at lære, for andre børn er det en stor udfordring og daglig kilde til nederlag.

 

I dette interview fortæller psykolog og Ph.d. studerende ved DPU, Mette Marie Ledertoug, om en særlig forståelse af, hvad læring kan være. Mette forsker i positiv psykologi, og fortæller i dette interview om, hvad denne form for psykologi kan tilbyde skolernes arbejde med læring.

 

Mette svarer på disse spørgsmål:

 

Hvad er positiv psykologi?

Hvordan kan positiv psykologi bruges i praksis?

Hvad er et godt eksempel på positiv psykologi i skolen?

Hvad kan positiv psykologi bidrage med i snitfladen mellem lærere og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning?

 

 

 

Se interviewet og bliv skarpere på, hvad positiv psykologi fremhæver som væsentligt i forbindelse med børns læring. Få sat perspektiv på positiv psykologi.

 

Se også interviewet med Nikolaj Moltke Leth, som fortæller om motivation og læring.

 Om inklusion og “Inklusionseftersynet”

 

Camilla Dyssegaard

Inklusion er et aktuelt emne i skoledebatten netop nu.

I maj 2016 offentliggjorde Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling rapporten ”Inklusionseftersynet”. Det er en rapport, som både afdækker vigtige faktorer i forhold til, hvordan det går med inklusionsarbejdet ude på skolerne, men også peger på, hvilke aspekter der i fremtiden kan sættes ind på i forhold til at arbejde endnu bedre med inklusion i den pædagogiske praksis.

 

Du kan læse rapporten her.

 

I dette interview fortæller Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Camilla Dyssegaard, om inklusion.

 

 

Camilla giver svaret på disse spørgsmål, som alle er relevante i forhold til de anbefalinger, som blev opstillet i forbindelse med ”Inklusionseftersynet”:

 

Hvad er inklusion?

Hvad karakteriserer en skole, som har succes med inklusionsarbejdet?

Hvorfor er teamarbejdet vigtigt i arbejdet med inklusion?

Hvad er ledelsesopgaven i forbindelse med inklusion?

 

 

Se også interview med Sissel Holten, som fortæller om Video som pædagogisk redskab.

Mediated Learning Experience

 

Kis Østergaard

Megen forskning peger på, at kvaliteten af det pædagogiske relationsarbejde er væsentligt i forhold til elevernes trivsel og læringsudbytte.

 

Med metoden Mediated Learning Experience giver konsulent og terapeut, Kis Østergaard, et konkret bud på, hvordan dette relationsarbejde kan forstås og hvordan det kan praktiseres.

 

Kis svarer på disse spørgsmål:

 

Hvad er Mediated Learning Experience?

Hvad vil det sige at mediere, og hvordan er det forskelligt fra at undervise?

Hvorfor er Mediated Learning Experience relevant – set i en inklusionsoptik?

Hvordan bruges mediated Learning Experience i teamarbejdet?

 

 

Mediated Learning Experience er baseret på en kombination af neuropsykologi og socialpædagogik. I forhold til arbejdet med elevgrupper, som i stadig højere grad bærer præg af forskellighed, bliver viden om hjernen og om, hvordan man på basis af denne viden kan relatere sig til eleverne med henblik på at understøtte udviklingen af deres tænkning – relevant.

 

Se også interviewet med Hanne Toft, som fortæller om aktionslæring i skolen.

Læring i et positivt psykologisk perspektiv

 

Hans Henrik Knoop

Læring er et svært tilgængeligt begreb, som kan betyde mange forskellige ting, alt afhængigt af hvorfra begrebet betragtes.

 

I dette interview beskriver Hans Henrik Knoop, hvordan læringsbegrebet kan forstås i en positiv psykologisk optik.

 

Knoop svarer blandt andet på følgende spørgsmål:

 

Hvad forstås ved læring i en positiv psykologisk optik?

Hvordan kan man bruge positiv psykologi i pædagogiske sammenhænge?

Hvad er forholdet mellem trivsel og læring ud fra en positiv psykologisk betragtning?

 

Se interviewet her, og få sat perspektiv på læringsbegrebet ud fra denne specifikke tilgang.

 

Se også interviewet med Mette Marie Ledertoug, som fortæller om positiv psykologi i praksis.

Print Friendly

This is a demo store for testing purposes — no orders shall be fulfilled. Afbryd