{{ alert.message }}

Produkter i kurv: {{ count }}

Vis kurv
Vores deltagere siger..... - Axept
21715
page,page-id-21715,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,woocommerce-demo-store,ajax_updown,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
grønlinje

At leve er at bevæge sig, fysisk som mentalt…

Af Kirsten Pram

Når jeg sætter mig til rette i min egen helikopter og kigger ned på ”lille mig” – ser jeg mig selv og mit liv som øjeblikke. Øjeblikke som jeg kan samle på og bruge. Der er de øjeblikke, som jeg slet ikke kan lade være at huske…både de hårde, men især også de gode øjeblikke. Når jeg tænker tilbage på øjeblikkene fra coachuddannelsen – breder der sig en vifte af smil, glæde, energi og eftertænksomhed ud… og den vinker til mig og får en side i min hukommelsesbog. En farverig side fyldt med kompetent undervisning og et trygt og varmt læringsmiljø – undervisere og kursister imellem.

I Prædikerens Bog i Det gamle Testamente siges det sådan: ”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at tie, en tid til at tale.”

Med disse ord har jeg ikke til hensigt at missionere…For mig er det nogle smukke og givende ord. Og lige i dette øjeblik, når jeg sidder her og skriver og reflekterer, så dukker de op…Og hvad tænker jeg så?…Jeg tænker, at disse smukke ord er betinget af, at vi ikke er alene, men altid er en del af en større sammenhæng, et system om du vil…

På coachuddannelsen har jeg fået øje for øjeblikket mennesker imellem…Tid til at tie, tid til at lytte, tid til at tale, tid til at sanse, observere, reflektere…tid til at turde miste fodfæste for en tid og være i det øjeblik der er – uden at vide præcis, hvad der sker.

Uanset hvordan det går mig til certificeringen – har det givet mening for mig at tage del i denne uddannelse – jeg har fået energi og lyst til på det faglige plan at udfordre mig selv og blive ved at være i en proces, hvor jeg fortsat kan udvikle mine coachkompetencer.

Tak J

Refleksioner over min udvikling gennem uddannelsen

Af Anja Brit Lassen

At jeg valgte coachuddannelsen havde flere årsager.

Bl.a. havde jeg brug for og lyst til:

  • blive udfordret fagligt og tilført ny positiv energi til min hverdag
  • at åbne flere muligheder i mit arbejdsvirke

Jeg er blevet udfordret og provokeret, hvilket har været rigtig godt for mig, både som privat person og fagligt. Det har været godt, da jeg har fået fokus på mine værdier og hvilken indflydelse det har på min hverdag. Jeg har opdaget, at en af mine værdier er at jeg gerne vil gøre det HELT rigtigt, hvilket i nogen sammenhænge er en styrke og i andre en hæmsko. Det er jeg blevet coachet på, og det har haft stor og positiv indflydelse på min hverdag i alle sammenhænge. Uddannelsen har ligeledes hjulpet mig til at arbejde med – hvem er Anja som privat person? – som familiekonsulent? – og som coach?

Som coach har det været en stor udfordring for mig, at coachsessionerne bliver en ren coachsession og ikke en samtale. Det er noget, jeg forsat skal have fokus på. Det har ligeledes været og er forsat en udfordring og glæde, at lade fokuspersonerne arbejde og ikke give råd og vejledning, men i stedet bruge spørgeteknikken til at de selv finder vejen.

2015 byder på nye spændende udfordringer.

Jeg har meldt mig til Axepts overbygninger Stresscoaching og Barn/ForældreCoach.

Det har været en bjergvandrig, turen har været hård, udfordrende og oftest tryg og smuk.

På min tur har jeg mødt andre vandre og guider, det har været fantastisk, dét at vi har haft samme mål, med forskellig baggrund og har støttet, motivereret og inspireret hinanden.

Indimellem har jeg følt, at jeg var faret vild og bange for ikke at nå mit mål.

Jeg er nu næsten nået toppen og jeg glæder mig til at nyde hele udsigten og mærke glæden og følelsen, ikke bare i øjeblikket, men også fremadrettet.

Refleksion vedrørende egen udvikling som coach på uddannelsen og fremtidigt

Af Ketty Thomsen

Jeg har siden 2003 vores ansat som socialpædagog. Min primære opgave er at tale med udsatte borgere (boligløse, psykiske syge og misbrugere) og få lavet en udredning af deres situation og få dem tilbage i samfundet igen med den støtte de må have brug for.

Gennem årerne har jeg arbejdet dels med den kognitive- og recovery-tilgang til borgerne. Dvs. med bl.a. de sokratisk spørgeteknikker, fordele/ulempe skemaer, analyser af rusmiddelsesepisoder, ambivalensen, værdier, ønsker og drømme mv., for at medvirke til en forandringsproces for borgerne.

I dag er coaching kommet ind i mit arbejde med borgerne som en ny og aktiv dimension.

Coachingen er blevet det rum, hvor borgeren ikke får løsningsmuligheder, men i stedet for er aktør i eget liv, og selv skal finde frem til hvilke løsninger/plan, der er bedst for dem.

Jeg er som coach ikke ekspert på deres liv, men det er de selv.

Jeg har coachet en borger, der har været på min arbejdsplads mange gange før, og han siger efter coachingen: ”Hvorfor har du aldrig gjort det her før?” Den udtalelse gør mig rigtig glad. Jeg har åbenbart formået at tilbyde ham noget andet og bedre, så han selv føler sig som aktør i eget liv.

Jeg har coachet på akutopstående dilemmaer, hvor en borger har konflikter med andre borgere i en arbejdssituation. Hvor det har været vigtigt for personen at få talt om dette, for at situationen ikke skal accelerer. Så har der været dilemmaer som drikketrang, boligsituationer, fritidsinteresser og efterhånden tænker jeg, at der ikke findes et emne man ikke kan coache på.

Jeg vil gerne bruge den kreative side meget mere i min coaching fremover, da jeg oplever at det ofte er dét, der skaber en passende forstyrrelse i coachingen.

Jeg vil se frem til at blive certificeret coach. (Ketty er blevet certificeret, red.)

Refleksion vedrørende egen udvikling som coach på uddannelsen

Af Susanne Nim

Da jeg påbegyndte uddannelsen var det egentligt planen, at jeg ville tage del 1. Jeg tænkte, at det nok dækkede mit behov for at kunne afholde samtaler med de studerende på min arbejdsplads……. meen jeg fik lyst til mere, og det er jeg super glad for i dag. Det giver bare så meget mening at have hele coachuddannelsen. Det er gået op i en højere enhed.

Min egen udvikling er gået fra altid at være en god lytter, meget empatisk og rummelig, det jeg kunne var at trøste, være forstående og i hvert fald ikke på nogen måde konfliktløsende. Jeg har her opnået færdigheder og fået redskaber til at blive ekspert på kommunikation – så jeg nu kan stille de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter.

Jeg er super begejstret for at uddannelsen har vakt min nysgerrighed. Jeg har fået fokus på læring, på hjernen, på læringsstile, på kropssprog, på kommunikation, deltager i relevante foredrag og kurser og har reolen fyldt op med bøger om kommunikation. Så jeg kan kun bekræfte, at ……

Det du har fokus på vokser.

Refleksion vedrørende egen udvikling som coach på uddannelsen og fremtidigt

Af Lykke Norup Wennick

Da jeg startede på uddannelsen, havde jeg svært ved at se hvordan jeg kunne bruge en hel DUKA indenfor mit arbejdsområde. Jeg kunne godt bruge delelementer af det, men decideret at lave en coach session, kunne jeg ikke se muligt at gennemføre hos særlig mange af de borgere jeg møder.

Jeg har dog klart ændret holdning gennem uddannelsen.

Jeg synes at coaching er et godt værktøj til de borgere indenfor socialpsykiatrien jeg møder. Først og fremmest kan jeg bruge det i mit daglige arbejde som bostøtte, hvor jeg møder borgere i eget hjem.

Men at lave en decideret coachsession, hvor jeg afsætte en time med en borger giver endnu bedre resultater.

Det, at vi har snakket om nutid og fremtid og ikke fortid, har gjort en stor forskel. Det har været tankevækkende, at nogen af de mest dårligt fungerende har været de mest velforberedte.

Så min holdning er ændret fra, at næsten ingen i socialpsykiatrien kan coaches til at stort set alle kan coaches, når motivationen er til stede.

Jeg glæder mig til den videre rejse. En ting jeg har fundet ud af med coaching er, at det virker både for de borgere jeg møder, men også for mig selv.

Refleksion vedrørende egen udvikling som coach på uddannelsen og fremtidigt

Af Rasmus Lysholm

Coachuddannelsen har for mig været en rigtig spændende og lærerig rejse, som har budt på mange udfordringer.

Jeg husker, at jeg efter den allerførste dag på modul 1 tænkte: ”Det her lærer jeg aldrig!” Men al begyndelse er som bekendt svær, og efterhånden har jeg tilegnet mig flere og flere kompetencer inden for coaching.

Jeg er blevet meget inspireret ift. at få fokuspersonen til at se muligheder frem for begrænsninger, samt at tale til den venstre hjernehalvdel.

Jeg har fået mange positive tilkendegivelser fra fokuspersoner, hvilket har givet både selvtillid og ”blod på tanden”

Jeg har fået meget ud af at se mig selv på en video i forbindelse med coachpakken, samt at få feedback fra en dygtig professionel coach.

Efter coachuddannelsen er jeg så heldig at skulle være med til at implementere coaching på en boform for hjemløse, hvilket ikke tidligere har været anvendt på området. Det glæder jeg mig til at være en del af.

Refleksion vedrørende egen udvikling som coach på uddannelsen og fremtidigt

Af Vibeke Winberg

Det har været en fantastisk interessant og udviklende rejse jeg har været på de sidste par år, og siden jeg startede på coachuddannelsen i slutningen af april 2014, er det virkelig gået stærkt.

Tiden på holdet/uddannelsen har været meget inspirerende, jeg har mødt nogle mennesker der hver i sær var på deres individuelle rejse, og alle var klar til at give mere, for at lærer mere. Jeg har på kort tid fået nogle venskaber på et niveau der ellers ville tage meget længere tid at få, under andre omstændigheder. Jeg har fået redskaber, der allerede fra starten er brugbare, og som kan hjælpe andre. Jeg glæder mig til at få disse værktøjer integreret og lært endnu bedre i mit coaching-univers, så jeg kan blive en ønsket coach. Jeg ved, at det er hårdt arbejde at nå der til og det er det hele værd.

Jeg bliver udfordret hver dag af mig selv, både personligt og professionelt.

  • Hvordan kan jeg sige dette mere tydeligt?
  • Hvordan kan jeg vende dette til et spørgsmål?
  • Hvordan gør jeg dette bedre næste gang?

En læring jeg har fået vedr. coaching, er at lære at høre på andre, lære at blive nysgerrig på andres situation og glemme mig selv, lære af andres verdensbilleder, opdage alle de forskellige personer der er, hver især har det rette svar i netop den kontekst den løses i. Opdage, at den løsning jeg selv måtte have, måske kun er rigtig i min egen situation og ikke nødvendigvis er lige så rigtig i en andens!!

Men det vildeste er, at se overraskelsen og erkendelsen i en fokuspersons blik, lige det øjeblik det går op for vedkommende, at han/hun f.eks. har sat sig selv i en bås og det ikke er andres værk. At den barriere vedkommende troende der var, måske alligevel ikke er der eller kan overkommes. Det har virkelig givet mig ønsket om, at arbejde videre med coaching på et professionelt plan. Det, at jeg allerede nu har kunnet hjælpe og gøre en lille forskel, selvom jeg er nybegynder, er en meget givende oplevelse og noget jeg tror jeg kan bliver super god til.

Jeg er på vej og jeg ved, at dette fremover altid vil være en del af mig, jeg har det med overalt, en stor gave at give sig selv.

Refleksion på min egen udvikling

Af Susanne Hedahl Danielsen

Den 24. april 2014 satte jeg mig på en stol i Kollund, i et skønt rum, med den skønneste udsigt. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at det var starten på den skønneste rejse.

Mit udgangspunkt var, at jeg ville lære ”Coaching-håndværket”.

Jeg ønskede at lære det ordentligt fra bunden. Jeg har tidligere været på kurser og lederuddannelse og snuset til det – og var meget nysgerrig.

Når jeg reflekterer over forløbet ser jeg følgende:

  • Min faglighed ser jeg som et hus.
  • Huset var først et stillads til et hus, som var lidt ”sjusket”, og som væltede i den første lille blæst.
  • Nu står huset stærkt og smukt.
  • Men ”håndværkeren” inden i huset ved, at huset kun bliver ved med at være stærkt og smukt, hvis det hele tiden bliver vedligeholdt og finpudset.
  • Håndværkeren inde i huset er min personlighed!
  • Håndværkeren er blevet bevidst!
  • Bevidst om egne styrker og evner, og også bevidst om egne indsatsområder.
  • Det er en ydmyg håndværker – ydmyg over den magt, som ordet har!
  • En håndværker med respekt! En kæmpe respekt for ord.
  • En håndværker med bevidsthed om, hvad god coaching og god kommunikation kan gøre ved mennesker.
  • Grunden huset er bygget på er min psyke!
  • En dygtig håndværker ved, at intet hus består uden et godt fundament.
  • En god pilotering er lavet, således huset står godt og fast.

Coaching er gået fra at være noget, som jeg synes var lidt spændende i forhold til både ledelse og motivation til at blive det område, jeg brænder for!

Refleksion vedrørende egen udvikling som coach på uddannelsen og fremtidigt

Af Nanna Blankschøn

Jeg har helt sikkert fået en anden tilgang til mit møde med andre mennesker.

Til den første lektion jeg havde på Axept uddannelsen, blev der sagt:

Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd

Sætningen har bidt sig fast i mig. Det giver så meget mening at have den sætning med i alle samtaler, situationer og mødet med mennesker. Det at møde et andet menneske med den tilgang, skaber så mere forståelse for den dialog, der opstår.

Jeg har tidligere – desværre – ofte haft den tilgang til mødet med et andet menneske, at nu skal jeg finde ud af, hvad han vil have ud af det og hurtigt få afkodet hans bagtanker. Det gør jeg ikke mere! Jeg kan mærke at jeg går til mødet med en anden energi og en anden tilgang. Jeg har rettet mit fokus på personerne og ikke på mødet.

Jeg er også meget begejstret for de værktøjer vi har fået på uddannelsen. De giver god base for arbejdet med andre mennesker. I det job jeg har nu – og hvor jeg bruger coaching mest, i hvert fald synligt – kan jeg målrettet arbejde ud fra denne base. Selv om mine fokuspersoner har forskellige uddannelsesniveauer og fag områder – kan jeg bruge de forskellige værktøjer i alle de snakke og sessioner jeg har. Det bliver ikke påtaget eller opstillet i brugen, men giver et lag mere på den dialog, der opstår.

En anden sætning, der også har bidt sig fast er:

Coaching = bevægelse

Gennem det sidste års arbejde med coaching, har jeg oplevet at jeg bevæger mig fra at have fokus på at få stillet de rigtige spørgsmål, over mod at være nærværende i samtalen og være en del af dialogen. Hvor det i starten handlende om at få fokuspersonen til at tale på baggrund af korrekt formulerede spørgsmål, handler det nu om at fokuspersonen kan mærke jeg også er en del af samtalen – at jeg lytter, taler og mest af alt er tilstede i coachingen.

At når alle faktorer går op i en højere enhed – mødet, tilliden, matching, atmosfæren, dialogen, brug af værktøjer, konklusioner og afrundingen – skaber det bevægelse.

Det er selvfølgelig noget, der kommer med erfaringen. Det er udvikling af en personlig stil, som man udvikler gennem sine coachsessioner.

Så status efter godt et år må være; Coaching har sat sine spor i mit liv, mine tanker og mit møde med andre mennesker.

Jeg er påvirket i positiv retning – jeg er i bevægelse. TAK FOR DET!

Refleksioner

Af Esben Andresen

Det har betydet meget for mig at gennemgå coachuddannelsen. På mange fronter. Alene oplevelsen af at være i et spændende læringsmiljø med høj intensitet har givet mig energi og lyst til at optimere mit arbejde i det daglige. Til lige at hæve min standard en smule. Jeg har fået ny energi på mit ”gamle” arbejde og kan også se store muligheder for at arbejde med coaching i mange forskellige sammenhænge.

På min arbejdsplads har vi allerede indført coaching som en del af ”pakken”. Beboerne coaches i, hvad de gerne vil have ud af opholdet hos os. Det er min klare opfattelse, at dette er med til at give et vist ejerskab og en højere grad af motivation til involvering i egen sag hos den enkelte beboer. Flere giver da også til kende, at det er en god måde at tale sammen på, og at det er rart, når tankerne, mulighederne og plan bliver tydelig og nedskrevet. Verden bliver mere forståelig og overskuelig.

Arbejdsmæssigt oplever jeg at være blevet bedre til at give ansvar tilbage til borgeren. Ikke så mange løsningsforslag – flere spørgsmål, bedre udforskning af muligheder og tilpasse forstyrrelser.

Jeg er blevet bedre til at lytte. Både overfor min familie og mine venner. Jeg stiller flere spørgsmål og opleves mere nærværende. Det er en god fornemmelse.

Min egen RUL

Af Maria Meena Andersen

Det er ikke nogen hemmelig at coachuddannelsen hos Axept har været en stor personlig udfordring. Min personlighed er kendetegnet ved, at jeg er en tillidsskabende, rolig og mild kvinde, der gennem nærvær i samtalen på mange punkter er en god samtalepartner. I løbet af min uddannelse har jeg fået øjnene op for, at en af de fornemste opgaver for en coach er, at komme med passende forstyrrelser i en kommunikation og derved blidt (eller mere bombastisk, hvis det kræves) skubbe til fokuspersonens opfattelse af det omtalte tema.

Når jeg, som person, er en ”pleaser” og en meget pæn pige, har det været en stor personlig udfordring for mig også at være konfronterende som coach. Derfor var det også en nødvendighed for mig at udvikle mig netop på dette punkt. Det var især vigtigt for mig, fordi jeg som coach bliver bedre til at lave forstyrrelser for min fokusperson, hvis jeg tør være mere konfronterende.

Min fremtidsvision er at overbygge med Axepts ”Forældre-Barn Coach”-uddannelse, for derved at kunne optimere min coachstil så den er mere rettet mod familien som helhed.

Refleksion over egen udvikling

Af Anja Mølsted

Jeg er under uddannelsen blevet bevidst om, hvordan hjernen bliver påvirket i positiv og negativ retning, når jeg formidler et budskab. Og jeg er derfor blevet meget opmærksom på at kommunikere på en måde, der i større grad aktiverer venstre frontallap, der opfanger de positive udsagn i et budskab.

Uddannelsen som coach har givet mig mere end læren om og uddannelse i at coache. Den har også givet mig en større personlig indsigt og selvudvikling. Og dermed fokus på udviklingsområder, hvoraf jeg er blevet coachet af medstuderende på nogle af dem med stor gevinst. Jeg har med indsigten og den coachende kommunikation størst af alt fået et endnu bedre og tættere forhold til mine børn.

Hvad er der sket med mig igennem uddannelsen?

Af Birgitte Christensen

Fra starten af maj 2014 til nu har jeg været igennem en dannelsesrejse.

Mit ønske var at blive bedre til at kvalificere mine samtaler med mine medarbejdere, udvikle min kommunikationsform i forbindelse med Medarbejderudviklingssamtalerne hvert år og selvfølgelig også i hverdagen.

Jeg havde høje forventninger til undervisere og indhold af undervisningen, og inspirationen undervejs fra undervisere og medstuderende. Jeg var parat til selv at levere engagement også. Dette er fuldstændig indfriet.

Jeg havde rigtig svært ved at få mig selv sat ind i modellerne og få dem anvendt. Jeg blev vældig inspireret af dem, men gjorde oftest i starten, det jeg plejede at gøre. Det var akavet for mig.

Når jeg så andre udføre coachingen og anvende modeller blev jeg fascineret, men meget lille indvendig selv og gruede for at tage modellerne i brug.

Men jeg gjorde det og fejlede og fejlede, men efterhånden var det jo fejlene, jeg lærte mest af og da DUKA-modellen begyndte at ”sidde fast”, så synes jeg selv, at jeg kunne bygge flere ting på.

På modul 5 blev jeg sat FRI, da jeg fandt ud af, at det er OK kun at tage dele af modellerne i brug, hvis det er det, der giver mening. Man skal lære at gøre det svære enkelt.

Det var svært at se helheden i starten for mig, men det har ændret sig.

Jeg har meget at lære og øve mig i endnu, men målet er i sigte, og vejen derhen har jeg fundet.

TAK.

Min udvikling

Af Birgitte Kloster Jensen

Min udvikling har været spændende. Jeg har fået blod på tanden. At coache ser jeg som et privilegie og sætter en stor ære i at gøre det professionelt og ordentligt.

At jeg kan bruge mine kreative evner og designuddannelse som et redskab til at udvikle min egen coachstil er noget, jeg ser frem til at udforske.

Jeg har lært meget om mig selv og min måde at handle på i forskellige situationer. Jeg har brugt den coachende tilgang med stor succes i mit arbejde som mentor, og på sigt ønsker jeg at arbejde som fuldtidscoach.

Hvis der er noget jeg har lært, så er det at gå efter det, jeg vil.

Kommer jeg ikke ind ad hoveddøren, så tager jeg vinduet næste gang.

Print Friendly

This is a demo store for testing purposes — no orders shall be fulfilled. Afbryd