{{ alert.message }}

Produkter i kurv: {{ count }}

Vis kurv
Certificeret Kompetenceudviklingskonsulent (uddannelse) - Axept
24247
page,page-id-24247,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,woocommerce-demo-store,ajax_updown,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12,vc_responsive
grønlinje

Certificeret Kompetenceudviklingskonsulent

Arbejder du i en kommune eller i det private erhvervsliv?

Er det din opgave at hjælpe andre professionelle med at lære i forbindelse med lokale kompetenceudviklingsforløb – relateret til pædagogisk arbejde i dagtilbud og skole?

Er det din erfaring, at der afvikles det ene kompetenceudviklingsforløb efter det andet, uden at noget af det lærte bliver brugt til noget særligt efterfølgende?

 

Hvis ja, så er denne uddannelse for dig. Bliv certificeret kompetenceudviklingskonsulent.

Dine forudsætninger

Uddannelsen afvikles på et højt akademisk niveau svarende til kandidat- og masterniveau. Det er af den grund en forudsætning, at du har den akademiske ballast på plads. Du har i forvejen en PD, kandidat eller mastergrad, og du er frisk på at bringe din allerede eksisterende viden i spil, ligesom du er indstillet på at lære nyt ved egen indsats og i samarbejde med andre fra holdet. Det er vigtigt, at du er motiveret for at tage denne uddannelse, da den vil udfordre dig personligt, fagligt og socialt. Kan du sige ja til ovenstående, så læs endelig videre.

 

Dit udbytte

Ved endt uddannelse og bestået eksamen er du:

  • Opdateret omring nyeste forskning relateret til kompetenceudvikling og professionelles læring.
  • Indført i Mediated Learning Experience som pædagogisk redskab i dagtilbud og skole.
  • Klar til at hjælpe lærere og pædagoger med at lære individuelt og med at lære sammen.
  • I topform i forhold til at understøtte ledere i deres ledelse af lærende organisationer.
  • Udstyret med viden og konkrete redskaber til at navigere på tværs af niveauer i organisationen.
  • Indført i, hvordan du skaber og analyserer og formidler kvantitativ såvel som kvalitativ data som en del af dit konsulent arbejde.

 

Uddannelsen til kompentenceudviklingskonsulent

Uddannelsen er bygget op omkring nyeste forskning relateret til pædagogisk relationsarbejde og kompetenceudvikling. I forhold til relationsdelen, så er vi i Axept de eneste, som selvstændigt forsker i Mediated Learning Experience i pædagogiske og didaktiske kontekster som led i professionelles læring. Denne viden er derfor unik og kan kun tilegnes her. I forhold til kompetenceudviklingsdelen tages der afsæt i Micki Sunesens netop offentliggjorte Ph.d.-afhandling ”Læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel”

 

Uddannelsen afvikles i en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, refleksions- og analysearbejde i grupper og i plenum. Der vil være fremlæggelser fra de studerende, ligesom der vil være 2 skriftlige opgaver (á 15 sider) undervejs.

 

Selve forløbet består af i alt 9 dage. De ligger placeret således, at der afvikles to dage i træk i fire omgange.  Den niende dag er eksamen og afvikles med intern censur med både en fremlæggelse i plenum á 15 minutter og derefter en individuel samtale á 45 minutter. Grundlaget for eksamenen er et sammenskriv (5 sider) af stopprøverne, som den studerende har arbejdet med undervejs. Eksamen afsluttes med konkret mundtlig og skriftlig feedback, som den studerende kan vedlægge sit certifikat.

Indholdet er disponeret således:

Dag 1 og 2: Kvalificering af det pædagogiske relationsarbejde med Mediated Learning Experience.

Dag 3 og 4: Didaktisk rationelle Medieringsmiljøer og teamets arbejde med pædagogisk analyse.

Dag 5 og 6: Nyere teorier om organisatorisk læring og kompetenceudvikling.

Dag 7 og 8: At skabe, analysere og formidle data + forberedelse til eksamen.

Dag 9: Eksaminering.

Jetty in winter rest with gassamer light photographed towards sea, black and white processed

Praktisk information:

Der er plads til max. 12 studerende pr. hold.

Er ovenstående eliteuddannelse noget for dig, så send en motiveret ansøgning om optagelse til Micki Sonne Kaa Sunesen på sunesen@axept.dk

 

Pris:

Kr. 34.900 ekskl. moms – inkl. fuld forplejning

 

Hent et produktblad her

 

Kontakt Micki Sunesen for yderligere information på tlf. 2248 7962

Print Friendly

This is a demo store for testing purposes — no orders shall be fulfilled. Afbryd