• Produkter


    Trivselsagent uddannelsen

Tilmelding

 

Tilmelding TR10B - Trivselsagent uddannelsen
Dato: 03 - 05. november 2010
og 08 - 10. november 2010

Fakta om trivselsagent uddannelsen:

Undervisere:  Birgitte Jepsen og Casper Rongsted

Sted:   Jylland – kursusstedet oplyses senere

Dato:   Modul 1: den 3. – 5. november og  Modul 2: den 8. – 10. november 2010, alle dage fra kl 9.00 - 17.00
Datoer for netværksmøder: den 04. maj 2011, den 02. november 2011 og den 07. maj 2012, alle dage fra kl. 13.00 - 16.00

Pris: Normalt kr. 17.900 ekskl. moms - Introduktionspris kr. 11.900 ekskl. moms + netværkspakke til 3.000 kr. ekskl. moms

 

Hent PDF brochure her: Trivselsagent brochure

 

Ønsker du, dine kolleger og din arbejdsplads

  • mere trivsel
  • mindre sygefravær
  • større arbejdsglæde


Og vil du være én af agenterne, der sætter trivsel på dagsordenen?
Så har du muligheden med denne unikke og spændende uddannelse, som sætter fokus på
trivsel. En uddannelse til dig, som sætter pris på kvalitet og læring med gode praktiske metoder og redskaber.
 
En trivselsagent uddannelse er for den trivselsbevidste organisation og medarbejder, der ønsker at bringe trivsel i spil på arbejdspladsen og som ønsker det bedste psykiske arbejdsmiljø for alle.
En uddannelse, der byder på masser af læring, inspiration, udfordring, viden, effektive metoder og redskaber til at sætte trivsel på dagsordenen. 

En god beslutning 

Mere end nogensinde er der fokus på trivsel og arbejdsglæde, som nogle af de vigtigste faktorer på en arbejdsplads.
 
Det foruroligende stigende antal medarbejdere, der udvikler stress og udbrændthed i Danmark, fordrer til stadighed analyse, handlingsplaner samt ikke mindst vidensdeling og fokuseret indsats i forhold til at fremme trivsel og forebygge sygefravær.
 
Nyere undersøgelser og rapporter viser, at et godt arbejdsmiljø vil kunne løse en række problemer, som organisationer kan risikere at havne i. Det gode arbejdsmiljø øger produktiviteten, effektiviteten og konkurrenceevnen i organisationen. Det forbedrer kvaliteten i de offentlige ydelser, mindsker omkostninger i forbindelse med fravær og uønsket personaleafgang. 

Det gode arbejde med medarbejdere, der trives

  • generer gode ideer og øger kvaliteten i arbejdet
  • udvikler organisationen og påvirker det psykiske arbejdsmiljø
  • skaber grobund for initiativer

Medarbejdere, der trives

  • er mere modstandsdygtige overfor stress og har et lavere sygefravær
  • bidrager til forebyggelse af stress, sygdom og konflikter
  • skaber større åbenhed, forståelse og samarbejde

Denne trivsel har i sidste ende direkte indflydelse på virksomhedens økonomiske resultater og kan være med til at fastholde og tiltrække dygtige og stabile medarbejdere.
 
Virksomheder og organisationer opnår positive resultater, når de har fokus på trivsel. En måde at tage hånd om trivsel på er at have kompetente personer i organisationen, der er uddannede til at tage initiativ og til at igangsætte processer, der fokuserer på trivsel både for den enkelte og for den samlede gruppe af personale.
 
En god beslutning for både dig og din arbejdsplads - at investere i en trivselsagent uddannelse, som klæder dig på til at tage hånd om trivslen på din arbejdsplads.
 
Glæde, smil, latter, gnist, energi, glimt i øjet, en god historie, et klap på skulderen – er nogle af de vigtigste ingredienser i en god dag på jobbet. De har samme effekt som gæren i bollerne eller olien på bilen - er det ikke til stede, vil bollerne klaske eller bilen gå i stå.

En trivselsagent er en person, som 

  • har øjne og øre åbne over for det, der er vigtigt for at skabe trivsel
  • spotter psykiske problemer på en arbejdsplads
  • giver hjælp til selvhjælp
  • tilbyder kolleger hjælp og sparring, når noget gør ondt
  • tager initiativ til at igangsætte trivselsfremmende processer
  • synliggør forhold, der skaber trivsel
  • inspirerer til glæde, smil, gnist og energi m.m. til en god dag på jobbet

Uddannelsen til trivselsagent giver dig redskaber og metoder til at sætte det gode arbejdsmiljø på dagsordenen samt viden om psykisk arbejdsmiljø, når det er bedst.
Du kan forvente at få masser af inspiration til igangsættelse af processer, læring vedr. håndtering af konflikter og stress samt styrkelse af dine kommunikative færdigheder.
Endelig kan du glæde dig til en uddannelse, hvor grin og sjov er vigtige ingredienser
og du vil møde kompetente og dygtige undervisere med megen erfaring, festligt humør og glimt i øjet.

Forløb og længde

Uddannelsen til trivselsagent består af 2 moduler, dvs. 6 undervisningsdage og en række netværksmøder, hvor du hver ca. 6. måned i 2 år mødes med andre trivselsagenter. På netværksmøderne får du mulighed for videre udvikling af dine kompetencer, inspiration og sparring på opgaver og udfordringer, du har stået i.
Trivselsagent uddannelsen er tilrettelagt, så der er vekselvirkning mellem oplæg, sjove øvelser, dialog og træning. Du får et diplom som bevis på din deltagelse ved afslutning og et kompendium til brug under uddannelsen.

Modul 1 - Viden og læring om trivsel - 3 dage

Indholdet på modul 1 er centreret om at give dig viden om trivsel, så du kan agere og vejlede ud fra en kvalificeret indsigt og forståelse.
Temaer som psykisk arbejdsmiljø, trivsel og arbejdsglæde vil indgå sammen med en række forebyggelse og håndteringsredskaber, som du kan bruge, når der er problemer, konflikter eller anden form for mindre trivsel til stede.
Du kan glæde dig til at lære mere om det gode psykiske arbejdsmiljø, hvad det indeholder, hvordan det etableres og udvikles og om de vigtigste faktorer i etableringen og fastholdelsen af den trivselsbevidste arbejdsplads. Emner som stress og konflikter vil du få mere viden om, ligesom der vil være værktøjer og metoder til forebyggelse og håndtering heraf.

Modul 2 – Kommunikation og værktøjer – 3 dage

Fokus på dette modul er kommunikation og forskellige samtaletyper, som du vil kunne tilbyde som trivselsagent. Det drejer sig både om sparring, omsorg og coachende kommunikation, som du vil få metoder og redskaber til at indgå i på en anerkendende og nærværende måde.

Modulet er meget praksisorienteret og der lægges op til træning af de værktøjer, som du præsenteres for.  Det er værktøjer, som du straks kan anvende og som stiller skarpt på den kommunikation, I har på jeres arbejdsplads, så den bliver endnu bedre.

Du kan glæde dig

- det er spændende og lærerigt på samme tid!

 

SVU støtte og ECTS point

Et samarbejde med UC Syd giver dig mulighed for at søge om SVU til hele uddannelsen.

Kontakt os meget gerne for at få flere informationer.

 

Artikler - småt og godt

Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb.

Nyhedarkiv - klik her