• Bøger om coaching


    Narrativ Praksis

Narrativ Praksis

Bog: Narrativ praksis
Forfatter: Michael White
Forlag: Gyldendals bogklubber 2006

Michael White er en af den narrative metodes grundlæggere. Udgangspunktet for den narrative metode er, at der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Den historie, vi fortæller om os selv, former os, vi har en tendens til at blive den historie, vi fortæller.

Igennem den narrative terapi skaver terapeut og klinet i fællesskab alternative historier, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. I terapien arbejder man med at eksternalisere problemet, dvs. placere det uden for det enkelte menneske. Det er med Michal Whites ord ”ikke personen der er problemer, men problemet der er problemet”.
Narrativ praksis handler om, hvordan Michael White arbejder med de narrative metoder i sin terapeutiske praksis. White er kendt for sin fantasifulde tilgang til det terapeutiske arbejde, Han er udholdende i sin udfordring af klienternes negative selvopfattelse og har en ukuelig optimisme i forhold til at hjælpe mennesker til mere positive fortolkninger af deres oplevelser.

Med bøgerne Narrativ praksis og Narrativ teori foreligger for første gang en samling af Michael Whites grundlæggende tekster på dansk. I Narrativ teori præsenteres de teoretiske overvejelser, der udgør fundamentet for narrative metode.

 

Artikler - småt og godt

Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb.

Nyhedarkiv - klik her