• Bøger om stress


    Når kroppen siger fra

Stress – når kroppen siger fra


Redaktion: Katrine Damsgaard-Sørensen og Birgit Madsen, Kroghs Forlag, 2oo3

Hvordan reagerer kroppen, når man bliver syg af stress?
Lægen og psykologen beskriver de fysiske og psykiske symptomer, og 16 stressramte skriver deres historie.

Der er i disse år meget fokus på sygdommen stress. Ikke bare den almindelige travlhed, som vi alle kender, men den alvorlige stress, som er direkte livstruende.

Stress er et stort, samfundsmæssigt problem, som hvert år koster samfundet dyrt. Det er udnævnt til den nye folkesygdom, men er alligevel stadig et stort tabu i det moderne samfund, hvor kravene til effektivitet bliver stadig større og større. Fra arbejdspladsen, fra omgivelserne og ikke mindst fra os selv.

At være syg af stress kan ikke ses. Den er svær at forklare omgivelserne og kan derfor føles meget ensom. Men når stressen for alvor viser sig, blive den invaliderende og kan medføre tab af arbejdsevne, selvværd og identitet.

Overlæge Bo Netterstrøm og psykolog Bobby Zachariae, to af landets førende stress-eksperter, indleder bogen med at beskrive de fysiske og psykiske symptomer, der viser sig, når kroppen siger fra.

Herefter beskriver 16 mennesker hudløst ærligt, hvordan det føles, når stressen rammer. Om de fysiske og psykiske skader der medfører, og hvilke konsekvenser det får både personligt og for familien. Nogle har taget konsekvensen af sygdommen og skabt sig en ny tilværelse, andre er vendt tilbage på arbejdspladsen, men prioriterer anderledes for at klare en hektisk hverdag.

Artikler - småt og godt

Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb.

Nyhedarkiv - klik her