Sclerosecentrene i Danmark
Vi har, siden vi mødte Birgitte Jepsen første gang i 2004, været imponerede over hendes – og Axepts - undervisning, som befinder sig på master-class niveau. Hun/de får komplekse emner til at virke let tilgængelige og når mennesker skal lære, giver det dem mod på opgaven og tro på, at det kan lykkes. Det allervigtigste er, at det lærte kan bruges i hverdagen og for os har det virket fra dag ét. Metoderne er umiddelbart brugbare og gør en positiv forskel i den daglige praksis.
Vi arbejder/samarbejder med mennesker, der er ramt af alvorlig og kronisk sygdom. Vi bliver deres ledsagere og assistenter på en del af rejsen med sygdommen, nemlig når de er indlagt hos os til behandling/rehabilitering. For at den enkeltes forløb skal blive vellykket er kommunikation det væsentligste middel.
Vores valg af Birgitte/Axept har også været begrundet i, at de arbejder anerkendende og det skaber håb. Begge dele er helt centrale værdier hos os. Vi har nu udvidet samarbejdet til, at Axept står for coach-uddannelse af ledere, faglige koordinatorer og brugernes vejledere. For os er det en meget stor prioritering, i penge, tid og antallet af medarbejdere - og det er alle pengene værd!
Vi bliver hele tiden meget bedre til at kommunikere og derved bliver samarbejdsrelationerne bedre: mellem medarbejderne, mellem brugerne og medarbejderne og alle de andre, som kan være involverede i et rehabilitering-forløb. Fordi kvaliteten er så høj, øger det også kompetencerne til at kommunikere med mennesker, hvis sygdom har beskadiget deres hidtidige måder at kommunikere på – en særlig faglig udfordring, som vi nu bliver endnu bedre til at møde.
At vi via samarbejdet med Axept har øget vores kompetencer har desuden haft flere positive tillægs-effekter på samarbejds-relationer, arbejdsglæde, trivsel, faglig stolthed og selvværd.
Brita Løvendahl, Centerdirektør
Sclerosecentrene i Danmark
| Artikler - småt og godt |
Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb. |

