Formålet med coaching er at skabe motivation for fokuspersonen, så den/de selv:
- Løser problemer og konflikter
- Opnår større forståelse for egne roller, styrker og svagheder
- Håndterer forskellige daglige udfordringer og relationer
- Skaber forandring og udvikling
- Konkretiserer mål, visioner, strategier og handlinger
- Udvikler og udfordrer egne kompetencer
Coaching adskiller sig i teknikker og modeller fra den almindelige samtale ved, at coachen fungerer som en slags sparringspartner, hvor coachens fornemste opgave er, via coachredskaber, at få samtalepartneren til selv at definere og formulere muligheder/løsninger, alternative udveje og konkrete mål.
Det betyder, at temaet i kommunikationen ikke bare bliver til en "snak om", men til en handling på eller en refleksion vedr. temaet. Når, f.eks. en kvinde siger til sin veninde: "Jeg er bare så irriteret over en kollega på arbejdet..." vil en typisk reaktion være: "Det kan jeg godt forstå - det er heller ikke nemt med." Det kan nemt ske, at den samme snak mellem veninderne vil foregå igen i morgen, i den efterfølgende uge, måned og år, uden at der sker en forandring eller der sættes fokus på handling. For at få en anden form for berigelse via kommunikationen, der forpligter til at agere, handle eller reflektere, så er det - coaching kommer på banen!!!
Responsen ville på det anførte udsagn så kunne lyde: "Nej, det kan jeg godt forstå. Hvad kunne du tænke dig at gøre ved det?"
Ved denne respons aktiveres personen til at tænke i en anden boldgade, der handler om at komme videre, i stedet for at blive hængende i det problematiske.
Coaching er en spændende metode, der både er nem ved, at man som lytter, stiller sig til rådighed og stiller de "rigtige" spørgsmål, men også er krævende, fordi coachen hele tiden skal kunne være dobbelt bevidst. Bevidst om sig selv og sine tanker og samtidig have bevidstheden rettet mod fokuspersonen og dennes proces. Coaching er god på grund af dens dybde og effekt. Og så er det en nænsom måde at skærpe bevidstheden om en evt. manglende balance og hjælpe fokuspersonen med at komme videre. Coaching er altså fremadrettet, målrettet med fokus på at:
- Skærpe fokuspersonens egen opmærksomhed på situationen
- Afklare fokuspersonens relation til den konkrete situation
- Skabe større bevidsthed om egne muligheder
- Finde egne løsninger og dermed at tage ansvar for eget liv
- Lave mål, delmål og handleplaner for at nå disse
- Udnytte egne potentialer endnu mere
- Lære uden at blive undervist
- Give hjælp til selvhjælp
Det afgørende i coachingmetoden er at følge fokuspersonens udviklingsproces, anlægge et optimistisk syn på ubrugte potentialer og bruge coachingens kommunikationsteknikker.
Grundlæggende antagelser vedr. coaching:
- Fokuspersonen har egen motivation for coaching og er med til at træffe aftalen vedr. et coachingforløb
- Coachingen foregår i en tryg atmosfære
- Coachingprocessen forudsætter en klar kontrakt: Arbejdskontrakt, afklaring vedrørende tidsomfang og ramme for specielt den eksterne coach, herunder målsætning, antal møder, involverede personer, skadesløsholdelse ved aflysning, rejseomkostninger, honorar og betalingsmåde. Psykologisk vedrørende forventninger, ønsker, mulige resultater, rettigheder, pligter, tabuer ect.
- Coaching tager udgangspunkt i fokuspersonens mål, temaer, udviklingsbehov eller emner.
- I sin form lægger coaching op til refleksion, dialog og konkretisering af evt. fokuspunkter eller handlingsplaner.
Coaching er en fremadrettet og målrettet proces og formålet med kurset er, at kursusdeltagerne:
- får viden om coaching som kommunikationsmodel
- behersker coaching i forskellige kommunikationssituationer
- kender og kan anvende specifikke coach værktøjer
Axepts coachuddannelse bygger på undervisernes mange års erfaring med coaching, samt de bedste teorier og værktøjer inden for psykologi og kommunikation. Vi benytter kun testede og grundigt gennemarbejdede teknikker, som vi ved, skaber den fremadrettede proces og de resultater, vi ønsker.
Det teoretiske fundament bygger på den kognitive teori, den systemiske teori og appreciative inquiry. Grundlæggende overbevisninger, som axepts uddannelse coaching bygger på:
- Tillid skaber tryghed og fremmer udvikling
- Fokuspersonen motiveres af at beherske og påvirke egen situation, egne oplevelser og fungerer som følge heraf bedst i relation til sig selv og andre.
- Fokuspersonen har størst ekspertise på sin oplevelse af situationer og udviklingsmuligheder.
- Coachen kan med sin viden, sit professionelle væren og sin "værktøjskasse" forstærke fokuspersonens udvikling
- Coachen tror på, at fokuspersonens oplevelser er relevante.
- Fokuspersonen har selv de nødvendige ressourcer til at finde muligheder, løse, perspektivere, målsætte ect.
- Opfattelser og oplevelser bestemmes af personlige verdensbilleder, som er unikke og sande, indtil nye tager over.
- Coachen kan bevidst skelne mellem fokuspersonens og egne verdensbilleder.
Coaching er:
- Den effektive og målrettede samtale
- Den resultatskabende og udviklende proces
- Den respektfulde og anerkendende kommunikation
- Den aktive og involverende rejse mod
- selvvalgte
- realistiske
- fremadrettede
- konkrete
- attraktive
Coaching er:
- Mere end dialog
- Mere end samtale
- Mere end kommunikation
Det er en anerkendende fokuserende formelle og uformelle kommunikation mellem 2 eksperter, hvor fokuspersonen er ekspert på indhold og coachen er ekspert på kommunikation.
Coaching defineret som et udviklingsværktøj, en ledelses - og kommunikationsstil, betyder at coaching principielt kan anvendes i alle sammenhænge. Er du leder i en organisation, forældre, vejleder for et ungt menneske, søster til en fraskilt søster, kollega, ven, nabo osv... og ønsker du at bidrage til udvikling, forandring, positivitet, vækst, læring og meget mere, er coaching velegnet med dets menneskesyn, basale antagelser, modeller og værktøjer.
Coaching er hermed ikke knyttet til en bestemt funktion, men bestemmes af den opgave, den situation, nogle personer bringer op.
Coaching kan udføres af enhver, der har tilegnet sig kompetencerne. Det kan netop være forælderen, der ønsker bedre kommunikation med børnene. Det kan være læreren, sælgeren, jordmoderen, socialrådgiveren og lægesekretæren.
Coachingens anvendelsesmuligheder i erhvervslivet som profession og som ledelsesstil er mangfoldige. Coaching som en ledelses og kommunikationsstil kan anvendes i utallige sammenhænge, det er kun fantasien, der sætter grænsen.
| Artikler - småt og godt |
Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb. |

