At få endnu en vinkel på kompleksiteten i den personlige adfærd, har virkelig været interessant. Intensitet og koncentration krydret med humor og praktiske eksempler gjorde dagene meget udbytterige! Kurt Laursen fra Extended Disc formåede på sin rolige, nærværende facon og med sin skarpe registreringssevne at præsentere et adfærdsanalyseinstrument, som er et oplagt supplement til coaching.
At anvende Extended Disc adfærdsanalyse i forbindelse med stresscoaching er helt klart en mulighed. Det, der er væsentlig at være opmærksom på er, at analysesvarene på den enkelte ikke entydigt giver et ”svar”, men er et supplement til selverkendelse og en væsentlig og kvalitetsfyldt metode, hvorpå man får et blik ind de blinde områder i Joharis Vindue.
Det er væsentligt at holde sig for øje, at analysesvarene kan virke voldsomt på personer, der af forskellige årsager befinder sig i pressede situationer. Og her er det så, at vores coachingsevner og ikke mindst indfølingsevne er af meget stor betydning. Jeg er glad for, at jeg har en solid coachuddannelse som ballast, når jeg skal håndtere analyseresultaterne fra Extended Disc og give en god tilbagemelding på den.
Kurset bibringer dels viden om, hvordan adfærdsanalysen kan anvendes i coachsammenhænge og dels et indblik i, hvordan vi arbejder med/udvikler vores egen profil, hvilket gør os til endnu skarpere og årvågne coaches.
| Artikler - småt og godt |
Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb. |

