• Coachuddannelse


    Anvendelse

Anvendelse - hvad er en coach?

En coach mestrer den effektiv dialogform, der er i stærk udvikling. Virksomhederne har fået øje på, at det er gennem medarbejderne, de opnår vækst. Derfor er trenden, at en leder i dag har flere kommunikative kompetencer og formår at skabe god og åben kommunikation. Der er mere fokus på medarbejdernes ressourcer og lederprofilen er mere coachende og kommunikerende end den nogen sinde har været.

Nutiden indeholder store forandringer såsom individualisering, værdier, livsstile, høje forventninger til præstationer, krav til kompetenceudvikling, forandringsparathed, flere opgaver på mindre tid m.v. Alle disse forandringer og krav kræver nye strategier indenfor læring og udvikling, og her er brugen af en coach et godt bud.

Hvor bruges en coach?

  • En coach kan bruges effektivt i alle former for kommunikation - både i det daglige arbejde og privatlivet.
  • En coach er i stand til at udvikle sig selv og andre via effektive coachværktøjer.
  • En coach bruges til at styrke personlige og faglige kompetencer samtidig med, at coaching skaber nye muligheder, større bevidsthed, mere motivation og viser vejen frem.
  • En coach kan benyttes til mange udviklingsområder og bruges bl.a. til at løse konflikter og problemer på arbejdspladsen.
  • En coach er god at bruge til stresshåndtering og kan være med til at udfordre og udvikle de menneskelige ressourcer og egenskaber.
  • En coach kan assistere til at konkretisere mål, visioner, strategier og handlinger. 

 

Eksempler på praktisk anvendelse:

  • Udviklings- og personalesamtale
  • Vejledende samtale
  • Intern karriereplanlægning
  • Konflikthåndtering
  • Samarbejdsvanskeligheder
  • Stress og udbrændthed
  • Ressourcetilførsel
  • Nytænkning
  • Værdiafklaring
  • Målsætning
  • Handlestrategi
  • Projektarbejde
  • Evaluering
  • Salg 

Coachkompetencer efterspørges fra alle sider

Deltagere på Axepts coachuddannelse kommer fra både det offentlige og private arbejdsmarked, hvor der i stigende grad efterspørges medarbejdere med coachkompetencer.

For os beviser det bl.a., at coachbegrebet er kommet langt ud over det stadie, hvor nogle er i tvivl om, hvorvidt "coaching" bare er et smart ord, som nogle konsulenter har fundet på.

Coaching efterspørges, fordi det er en udviklingsorienteret, fremadrettet og målrettet måde at arbejde med mennesker på. Det er den coachende leder, som efterspørges af medarbejdere i dag, hvor selvledelse er blevet så udbredt, og hvor medarbejderne selv  finder de rigtige løsninger.

Offentlige og private virksomheder

Mange af deltagerne går med planer om, evt. først på længere sigt, at bruge uddannelsen som et springbræt til at blive selvstændige coaches, og på den måde coache personer i relation til en ønsket situation.

Der er stor efterspørgsel på kvalificerede praktiserende coaches, bl.a. fordi der har manglet et alternativ til de terapeutiske tilbud, der fokuserer på fortiden og på at analysere og finde forklaringer på problemer.

Når en person i stedet vælger at gå til en coach, er det med ønsket om et fremadrettet perspektiv, der fokuserer på noget, der er bedre og mere realistisk at gennemføre. Det skal selvfølgelig understreges, at coaching ikke erstatter terapi i de tilfælde, hvor det i stedet er det, der er behov for.

Den anden store gruppe af uddannede coaches bruger coaching i deres arbejde både i det private og offentlige regi. Det kan f.eks. være i relation til konfliktløsning, stresshåndtering, definering og gennemførelse af mål eller til opnåelse af større gennemslagskraft, mere synlighed eller balance på arbejdet og i livet. 

Medarbejder- og lederudvikling der virker

Det er generelt personer fra mange forskellige faggrupper, der tager coachuddannelsen, ofte ansatte, der har en ledende stilling, men vi ser deltagere fra alle niveauer på en arbejdsplads. Fælles for dem er, at de er interesserede i at blive uddannet i en anerkendende, udfordrende, udviklende og målorienteret metode, der virker! Coaching bruges således både til medarbejder- og lederudvikling.

I Axept registrerer vi, at der er gang i coachingen indenfor alle brancher. Vi kan eksempelvis nævne faggrupper som jobkonsulenter, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, udviklingskonsulenter, direktører, undervisere, advokater, salgschefer, vejledere, supervisorer, psykologer, HR konsulenter og selvstændige.

Jobkonsulenten coacher den ledige til at blive mere målrettet og handlingsorienteret. Sygeplejersken i ældreplejen coacher social- og sundhedsmedarbejderne til en større bevidsthed om, hvordan den enkelte medarbejder og teamet tackler de mange udfordringer og forskelligartede hensyn, der skal tages i det daglige arbejde. Det er hensynet til brugerne, de pårørende, arbejdsgiver, kollegaer og andre, der konstant udfordrer den måde, man gør tingene på. Socialrådgivere coacher kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, handicappede og flygtninge/indvandrere m.fl. til at blive selvforsørgende. Pædagoger coaches og får nye redskaber til at prioritere deres beslutninger, håndtere følelser, til afklaring, håndtering af udfordringer osv. 

Om coachuddannelsen
Overbygning til uddannelsen
 
Deltagerne
Det siger deltagerne
Stresstest dig selv
 
Andre kurser
Åbne kurser
Firma kurser
 
Andet
Tilmeld til nyhedsmail
Artikler om coaching
Artikler - småt og godt

Kig indenfor i vores nyhedsarkiv. Her samler vi alle de nyheder vi har vist i tidens løb.

Nyhedarkiv - klik her